Det forhold, at et grundstof kan optræde i flere former (allotrope modifikationer). I et grundstof er atomerne ens, men de kan danne forskellige krystalstrukturer og i nogle tilfælde forskellige molekyler. F.eks. forekommer carbon (kulstof) dels som diamant og dels som grafit med hver sin strukturelle opbygning (grafitstrukturen er udpræget lagdelt [..]

Proces hvor det dannede martensit fra hærdningen ændres til austenit ved varmepåvirkning. Man anløber i varmegrader imellem strågul 210° C og violet 290° C afhængigt af kulstofindhold og hårdhedsbehov.

Teknik hvor man anvender den akkumulerede varme fra hærdningen til anløbningen. Eksempel: en mejsel opvarmes til hærdetemperatur og æggen bratkøles i vand indtil farven forsvinder. Herefter tages mejslen op og den tilbageværende varme i emnet opvarmer æggen til den ønskede hærdetemperatur. Teknikken anvendes blandt andet på mejsler, stemmejern og ø [..]

Kubisk fladecentreret jern også kaldet γ-jern.

Jernkarbid (Fe3C) optræder i forbindelse med ferrit som strukturen perlit. Kan ved lavere kulstofindhold optræde som partikler i korngrænserne på ferrit.

Krystalstruktur det ligner grene. Optræder i smeltede strukturer som slagge. Eksempelvis optræder wustit (FeO) ofte som dendritter i to- og trefasede udvindingsslagger.

Jernudvindingsproces hvor jernet sintrer sammen og danner en porøs luppe. Kaldes direkte proces fordi det udvundne jern er smedbart direkte fra ovnen. Metoden anvendes i Danmark fra ca. år 0 til omkring 1600.

Kaldes også værktøjsstål. I afkølet tilstand består overeutektoide ståls normalstruktur af perlit og cementit. Kulstofindholdet er over 0.83%. Stålet er meget skørt på grund af den store cementitmængde og kan normalt ikke bearbejdes med skærende værktøj. Gennemgår stålet en blødgøring kan det dog bearbejdes med skærende værktøj. Stålet kan anvendes [..]

Se friskning.

Kubisk rumcentreret jern også kaldet ß-jern.