Narrativ struktur, hvor der hele tiden føjes nye plotelementer til handlingen så man kan fanges ind når som helst under zapningen og følge med. Ses ofte i sit-coms. (modsat “kausal narrativ struktur”)Alvidende fortæller:

presser tid, rum og handling sammen i kort, hurtig sekvens som giver indtryk af fx et ægteskabs udvikling gennem årene (se også ”montage”)Anslag:

Lydkilde der ikke kan ses inden for billedrammen, fx underlægningsmusik. Auteur:

Se ”baglys”

Baglys/back lightning skaber skarpe linier af motivet, dramatisk snarere end realistisk fremstilling Berettermodellen:

den afstand vi oplever ml. kamera og motiv, fra supertotal til ultranær. (Indsæt manga-illustration) Billedkomposition:

Blanding (indendøre) mellem kunstlys (røde stråler) og dagslys (blå stråler); man kan ”narre” kameraet ved hjælp af blåt filter Boomstang:

Dramaturgisk model, hvor handlingen er fremadskridende og besidder grundelementerne fra berettermodellen, dvs. en lineær udvikling med begyndelse og slutning og indimellem bølgeagtige toppe - blot med mindre udsving i spændingskurven. Modellen er anvendelig til beskrivelsen af dramaturgien i et typisk faktaprogram. Båndjournal:

Udvælgelsen af skuespillere til rollerne i en film. Centerlinjen:

Fragmenteret dramaturgisk model, hvor modtageren præsenteres for delelementer af fortællingen i omvendt eller vilkårlig rækkefølge, og derved inddrages i fortællingen gennem sin rekonstruktion af den. Clean sound: