(lat. colere = at dyrke eller ære). Den ærbødighed, der udvises en helgen af enkeltpersoner; specielt er det de forskellige måder, hvorpå man holder en helgen i ære, og disses udtryk i offentlige religiøse handlinger, og som udgør den "offentlige kultus", der kan være lokal eller universel. En almindelig manifestation af en helgens kultus [..]

(gr. monos = alene). I det kristne munkevæsens senere udvikling er en munk en mand, som lever i et livsvarigt fællesskab, har aflagt løfter om fattigdom, kyskhed og lydighed, og som først og fremmest er beskæftiget i fælles lovprisning af Gud, personlig åndelig fordybelse og en eller anden form for arbejde. Hvilken slags arbejde han udfører, er i v [..]

(gr. familieoverhovede). En biskop fra et af de 5 vigtigste bispesæder i den klassiske periode for den kristne Kirkes organisation, som hver især udøvede en overordnet myndighed. Det var biskopperne af Rom, Konstantinopel, Alexandria, Antiokia og Jerusalem. Andre patriarkater er blevet oprettet, enten ved deling eller ved skisma.

(gr. skjulte ting). Betegnelse for visse jødiske og kristne skrifter, som Kirken har udelukket fra den hellige Skrifts kanoniske bøger. Nogle få skrifter, de "deuterokanoniske bøger", som ikke er taget med i den hebraiske bibel og som heller ikke accepteres af anglikanerne og protestanterne, er kanoniske for den katolske og de østlige Kir [..]

(lat. legenda = noget, der bør læses). En legende var oprindeligt en beretning om en martyr eller en anden helgen, som var beregnet til at blive offentligt læst op på hans festdag. Indholdet kunne være baseret på kendsgerninger, fantasi, eller en blanding af begge dele. I tidens løb fik udtrykket i daglig tale en overvejende negativ betydning, set [..]