Materialet bruges igen i samme form som oprindeligt (f.eks. skylning og rensning af flasker, som derefter anvendes igen).

Agenda betyder: "Dagsorden - det der skal gøres" Agenda 21 betyder. Dagsorden for en bæredygtig udvikling i det 21. Århundrede" . Agenda 21 blev vedtaget som et handlingsprogram af 181 stats- og regeringschefer ved FN´s konference for miljø og udvikling i Rio i 1992. Biobrændsel

Ved biologisk mangfoldighed (biodiversitet) forstås mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Biologisk mangfoldighed omfatter såvel variationen indenfor og mellem arterne som mangfoldigheden af økosystemer.

Brundtland-kommissionens rapport om miljø og udvikling – Vor Fælles Fremtid. Rapporten blev udgivet af FN forbundet og Mellemfolkeligt Samvirke i 1987.

Bygningsmærkning er en miljømærkning, der i lighed med miljømærkning af f.eks. køleskabe skal vise potentielle købere og brugere, hvor meget varme, el og vand apparatet - her bygningen - anvender . Energistyrelsens energimærkning (ELO) af bygninger er en sådan ordning.

Miljøministeriets definition fra 1994 "Byøkologi betegner en særlig miljøindsats, der med udgangspunkt i et konkret byområdes miljøtilstand og borgernes deltagelse søger at fremme helhedsorienterede løsninger på problemstillinger knyttet til områdets ressourceforbrug, miljøbelastning og naturindhold".

I Brundtland-rapporten er en bæredygtig udvikling defineret som "En udvikling, der opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare."

En indikator kan defineres som en parameter, der kan vise udviklingen i en tilstand eller en sammenhæng i forhold til at realisere vigtige mål eller initiativer.

En selvstændig forskningsinstitution i Miljø- og Energiministeriet. DMU udfører faglig rådgivning, overvågning af natur og miljø samt anvendt og strategisk forskning. DMU’s formål er at tilvejebringe et fagligt grundlag for de miljøpolitiske beslutninger.

Atmosfærens evne til at tilbagekaste en del af varmestrålingen til jorden. Drivhuseffekten påvirkes af atmosfærens indhold af bl.a. kuldioxid, CFC, lattergas og methan. Øgede udledninger af disse stoffer kan dermed påvirke jordens varmebalance og over en årrække give et varmere klima.