En type fedt, der føres rundt i blodbanen og deponeres i fedtvævet. Højt triglycerid i blodet øger faren for åreforkalkning.

De celler i bugspytkirtlen, der danner insulin og afgiver hormonet til blodet.

Pankreas. Kirtel i maven, som danner insulin og andre hormoner, der regulerer blodets sukkerindhold.

Forkortelse for undersøgelsen 'Diabetes Attitudes Wishes and Needs'. Over 5.000 personer med type 1- og type 2-diabetes samt 3.800 læger og sygeplejersker fra 13 lande deltog i denne internationale undersøgelse, der bl.a. vurderede det psykiske helbred hos mennesker med diabetes.

Anden betegnelse for sukker, ofte blot betegnet 'sukker'. Tilføres med kosten. Er kroppens vigtigste energikilde. Blodets sukkerindhold reguleres bl.a. af insulin.

Langtidsblodsukker, også kaldet sladreprøven. Blodprøve, der måler, hvordan blodsukkeret i gennemsnit har ligget de sidste 2-3 måneder.

For meget sukker i blodet. Når blodsukkeret er over 10 mmol/l udskilles der sukker i urinen. Symptomerne viser sig hos nogle først, når blodsukkeret overstiger 15-20 mmol/l. Ubehandlet kan hyperglykæmi på længere sigt forårsage en række følgetilstande til diabetes.

For lidt sukker i blodet. Forekommer når sukkerkoncentrationen er under 3,5 mmol/l. Lavt blodsukker skal behandles omgående ved at spise hurtigt optageligt sukker. I svære tilfælde kan hypoglykæmi føre til bevidstløshed.

Livsvigtigt hormon dannet af beta-cellerne i bugspytkirtlen. Insulin flytter sukker fra blodet ind i kroppens celler.

Syreforgiftning. Alvorlig tilstand præget af forstyrrelser i stofskiftet, fordi kroppen mangler insulin. Symptomerne omfatter højt blodsukker, lavt blodtryk, ketonstoffer i urinen, væskemangel, samt en ånde der lugter sødt og frugtagtigt.