Et barometer, der er kalibreret til at vise højde. Bruges også til at forudsige vejrforhold.

En stor ”skål” i klippen. Findes normalt i forbindelse med stejle klippesider.

En metode til at stige sikkert ned ad et reb på en kontrolleret måde. Farten kontrolleres af rebets friktion rundt om kroppen eller via en eller anden form for abseil-udstyr.

En slynge, som bruges til at holde abseilrebet. Den anbringes normalt for at gøre det lettere at nedtage rebet ved at trække i det nedefra.

Tyndt reb (4 til 8 mm i diameter), der bruges til nedfiringsslynger, prusikknuder og lignende.

(Active Camming Device) . Fjederbelastet beskyttelsesudstyr forsynet med metalkamme, som udvider sig og bider sig hårdere fast i en klippesprække under belastning (se SLCD).

Menneskekroppens gradvise tilpasning til den tynde luft i store højder.

Den aktive del af rebet er den del, der befinder sig mellem sikringsmanden og klatreren.

Klatring som normalt omfatter gletscher eller snevandring, højere bjerge og bestigning af toppe. Alpin bestigning betyder normalt, at klatrerne skal være selvforsynende og bevæge sig hurtigt.

Den klatrer som følger efter føreren.