hos fjerkræ har hannerne ZZ og hunnerne ZW (hos mennesker og andre pattedyr har hanner XY og hunner XX). Hos fjerkræ er det hunnerne, som bestemmer køn hos afkom, hvor det hos pattedyr er hannerne. [..]

en af flere mulige udgaver af et givet gen. Forskellige alleller adskiller sig fra hinanden ved forskelle i rækkefølgen af baser i DNA eller blot i deres herkomst – altså om de er arvet fra mode [..]

 - virker ens hos hanner og hunner (det vil sige ikke kønsbunden) (se autosomer)

er de kromosomer, der ikke er kønskromosomer. Et gen på et autosom siges at nedarves autosomalt, det optræder lige hyppigt hos begge køn blandt afkommet

 - En allel kan nedarves enten dominant eller være recessiv. Hvis allelen bestemmer fænotypen, er den dominant, medens den er recessiv, hvis den kan skjules bag en dominant allel og kun kommer til udt [..]

som det kommer til udtryk – som dyret ser ud (f.eks. kan en hønes fænotype være dværg, og den llgner altså en dværg, uden at genotypen er dværg)

arvelighedslære

som det er nedarvet (for at bruge ovenstående eksempel: hønen er genetisk en dværg)

 har modtaget forskellige udgaver af samme stykke arvemateriale fra de to forældre, det vil sige forskellige alleller i et givet locus

 har modtaget ens alleller fra de to forældre i et givet locus