Det første andelsmejeri åbnede i 1882 i Hjedding i Jylland. Det blev oprettet af nogle gårdejere i en forening. Medlemmerne ejede mejeriet i fællesskab, og tog beslutninger ve [..]

På landet fødte man hjemme. Det var strafbart ikke at hente en jordemoder, når en kvinde skulle føde. Men jordemoderen boede ikke nødvendigvis lige i nærheden. M [..]

En bindekræmmer var en omvandrende handelsmand. Han solgte forskellige uldvarer, der var strikket af husmænd og bønder. At strikke uldsokker hed dengang "at binde hoser." [..]

Det var helt almindeligt at 7-8årige børn fra fattige hjem kom ud at tjene. Så boede de på den gård, hvor de tjente og kom kun hjem på besøg til helligdagen [..]

I 1871 oprettedes Dansk Kvindesamfund af Mathilde Bajer (1840-1934) og hendes mand. Det var den første af flere foreninger, der kæmpede for kvinders stemmeret. Arbejdet bar frugt: I 1903 [..]

Der var i sognene mulighed for at få fattighjælp. Hvis man modtog fattighjælp, blev man underlagt forskellige begrænsninger. Man havde ikke stemmeret, og man skulle søge [..]

Folkestuen var et rum, der var indrettet til tyendet. Her skulle de spise deres måltider, og der kunne de sidde om aftenen efter arbejdstid. Tyendets værelser var tit små og kolde. D [..]

N.F.S. Grundtvig (1783-1872) var en dansk præst, hvis tanker havde stor indflydelse i 1800tallet. Grundtvigianismen blev en stor folkelig bevægelse. I begyndelsen kæmpede grundtvigia [..]

Der var ca. 73.000 gårde i Danmark i 1885. En gårdejer havde næsten altid nok jord til at kunne klare sig godt. Det var mellem en og tyve tønder hartkorn jord. En tønde [..]

Dansk Husflidsselskab blev stiftet i 1873 for at fremme husfliden. Herefter blev der oprettet små lokalforeninger i hele landet. Her fik unge gratis undervisning to aftener om ugen. Mænden [..]