Ordet kommer fra det oldfranske fust, svarende til det latinske 'fustis', der betyder stok eller tøndestav, og er over tysk eller hollandsk blevet optaget i det danske sprog. Ordet er gennem århundred [..]

Person, der i hensvundne dage rejste rundt, og solgte humle. Også kaldet for humlekræmmer eller humlepranger.

Estraktindholdet i en øl (desværre påvirker tilsætning af råfrugt også indbrygningsprocenten, så derfor giver det ikke et klart billede af, hvor meget malt der er i et givent bryg). ­ For at kunne bes [..]

Betegner de alkoholstærke undergærede øltyper, som sendes på markedet hvert år ved juletid.

Øllets perle ­ den kulsyre, der er i øllet, må ikke prikke i næsen, som f. eks. en sodavand. Øllets perle kan være raffineret og elegant, hverken doven eller flad. Se også: Smag

Abdijbier, eller på fransk 'biere d'abbaye', bruges først og fremmest om belgiske klosterøl - ordet betyder simpelthen klosterøl - men man kunne lige så godt tale om hollandske, tyske, franske, schwei [..]

Betegnelsen bruges i vore dage først og femmest om øl af de klassiske engelske overgærede typer, som f.eks. Brown Ale, Mild [Ale], Bitter [Ale], Pale Ale og India Pale Ale, men det bruges også om en d [..]

Når talen er om øl og andre spirituøse drikke mener man ethanol når man taler om alkohol. Der findes adskillige andre alkoholer, f.eks. metanol (træsprit) og isopropylalkohol (bruges til at rense f.ek [..]

Alkoholindhold i øl kan defineres som den del af øllets vægt alkoholen udgør (vægtprocent), eller som den del af øllets volumen alkoholen udgør (volumenprocent). Tidligere angav man vægtprocent for øl [..]

Alphasyre er det væsentligste bitterstof i humle, og humlens indhold af alphasyre (angivet i %) har stor betydning for hvor meget humle (den såkaldte bitterhumle) man skal tilsætte under urtkogningen [..]